Hovedsiden: www.amfora.dk     Blog-forside  · Referater  · Gyldne ord

Indlæg tagget med ‘Markedføringsudvalg’

Nyt fra Markedsføringsudvalget

mandag, 18. maj 2009

Markedsføringsudvalget holdte møde den 13. maj i klubben. Ved sidste møde blev der uddelt forskellige opgaver og af dem har der været fremdrift på følgende:

  • Jürgens og Victoria har udarbejdet en kommunikationsstrategi - der dog fremover benævnes; “analyse og forslag til handlingsplan for kommunikation” - i analysen belyses Amforas kommunikationsveje - fordele og ulemper ved den nuværende form og brug af disse, samt forslag til en ny og fremadrettet kommunikation. Analysen er fremsendt til bestyrelsen, der havde den på dagsorden til bestyrelsesmødet den 15. maj - hvis du vil se den, så kontakt Jürgens
  • Rikke har med hjælp fra Victoria fået fat på et Excelark, som er udformet som en kalender. Ved at plotte alle vores aktiviteter ind i den, kan alle få et mere overskuelig overblik over klubbens aktiviteter. Kalenderen udarbejdes kalenderen så den kan blive delt ud på Stömstad - hvis du ikke kommer der, så kontakt Rikke så sender hun dig et eksemplar
  • Der er aftalt en konkret plan for hvordan vi sikre at alle ture bliver annonceret - så folk ved at der er en tur og dermed får meldt sig til i rette tid - kontakt Rikke hvis du har ansvar for en tur der skal annonceres

Af større projekter i støbeskeen:

Skaffe midler til Amfora

  • Fondssøgning/sponsering: Joachim og Jens N: når de ved hvilken synlighed, eksponering og aktiviteter vi kan tilbyde ved sponsorater (fra bestyrelsen) vil de to herre gå igang med at se hvad der kan skaffes af midler til klubben. Kender du nogen fonde eller sponsorer der kunne være interessante, så kontakt Joachim eller Jens N
  • Andre aktiviteter: Torsten har bl.a, givet Amfora mulighed for at tjene penge til Red Barnet løbet den 13-14. juni - er du interesseret så kontakt Torsten

Aktivitet/deltagelse i ture og arrangementer

  • I forlængelse af vores plan for at sikre at alle ture bliver annonceret tydeligt, arbejder udvalget videre med en form for “guld”, “sølv” og “bronce”-annoncering, afhængig af turlederens ønske til annoncering. Du vil høre mere om det senere
  • Vi regner med at genoptage Amforas sommerfest - det bliver nok i august … du vil høre mere om det senere

Rekruttering af nye medlemmer

  • Tina og Lars arbejder på en strategi for efterårets rekruttering af nye medlemmer - eventuelt i kombination med en kampagne til rekrutering af allerede uddannede medlemmer. Planen kommer på vores næste møde - men du må gerne allerede nu overveje om du kender nogen der burde lære at trække vejret under vandet … eller måske allerede gør det og kunne tænke sig at gøre det noget mere… her i klubben

Ansigtsløft til hjemmesiden

  • Der er stor enighed om at vores hjemmeside fungerer et langt stykke hen ad vejen - men på kortere eller længere sigt, vil det være dejligt med et løft af nogle af funktionaliteterne. Det er et større arbejde - men hvis der allerede nu sidder nogle medlemmer med “synkron-kompetencer” (= kompetencer indenfor vores CMS-system) eller andre IT-kompetencer, så må de meget gerne kontakte en fra udvalget, så vi kan lade det indgå i de videre planer

Til mødet deltog følgende:
Deltagere: Rikke (referent), Jürgens, Tom, Victoria, Tina, Jens N, Alvin
Afbud: Dorte Møller, Joachim,
Ikke til stede: Morten Larsen, Jesper F

Næste møde er onsdag den 1. juli kl. 17.30 - som altid er mødet åbent og alle der har lyst kan deltage. Vi starter med at spise en bid (pizza)brød først.

Møde i markedsføringsudvalget

onsdag, 29. april 2009

Onsdag den 13. maj holder markedsføringsudvalget nyt møde i klubben. På møde vil vi følge op på de aktiviteter, der blev sat igang på sidste møde og fordele nye praktiske opgaver.

Så hvis du har tid, lyst og energi til at yde et stykke arbejde for klubben, så mød op og vær med. Mødet er slået op på amfora.dk - men du er også velkommen til at komme forbi hvis du får spontan lyst og trang på selve dagen.

Vi starter med at spise en bid brød fra det lokale pizzaria først. UPDATE: Maden er droppet og mødet starter først kl. 19.30, da der er CMAS** prøve ml. kl. 18-19.

Til inspiration er de aktioner der skal følges op på:

Aftalte aktioner:

  • Udvalgets TOR (Terms of Refference) udarbejdes: aktørene er Victoria, Rikke, Lars og bestyrelsen
  • Der udarbejdes en årskalender med aktiviteter til uddeling i Strömstad, og evt. nye medlemmer: Rikke efter oplæg fra Victoria
  • Det er blevet aftalt at arbejde for at få arrangeret en sommerfest - den 22. august er pt. i spil. Victoria kommunikere videre med bestyrelsen om dato og vigtigheden af samspil med barudvalg/festudvalg
  • Amfora har fået mulighed for at hjælpe børnene og samtidig tjene nogen penge til klubben, ved at hjælpe til til Red-Barnet løbet 13-14. juni. Første del er at skaffe de nødvendige hjælpere. Torsten er tovholder på opgaven.
  • Der skal udarbejdes et oplæg vedrørende rekruttering til uddannelse til efteråret. Lars I og Tina står for det.
  • Der skal også udarbejdes et oplæg vedrørende bedre kommunikation i klubben (hvilken medie vælges til hvad og hvor skal vi ind og justere). Jürgens og Victoria har fornøjelsen af den opgave.
  • Endelig vil Jens N og Joachim gå igang med at undersøge muligheder for fondssøgning/sponsering
  • Der er bred enighed om, at vi kunne være tjent med et websystem, der er nemmere tilgængeligt end vores nuværende (på amfora.dk) - der er også enighed om, at det nok er en opgave der koster en del ressourcer. Som led i en forundersøgelse vil Lars/Victoria, bruge deres bagland til at undersøge om vi kender nogen med Synkron-kompetencer

Til slut har vi fået en opgave med at lave en præsentation af udvalget på Strømstadturen - og det er planen, at vi den 13. maj arbejder videre med det.

Der er masser af opgaver at tage fat på - så mød op hvis du har tid.

Amfora 2009

tirsdag, 14. april 2009

Som alle der har været til generalforsamlingen eller har læst Amfora Guiden ved, så er 2009 det år hvor vi skal have vendt udviklingen for Amfora - det bliver det bedste år nogensinde - og hvis du kigger på vores kalender på amfora.dk kan du allerede nu se, at det vrimler med ture.

Der bliver masser af dyk i år - og hvis du vil være med til at sikre, at der bliver masser af andre sjove ting i klubben, så kom med til mødet i markedtingsudvalget i aften.

Du kan læse nærmere om det her: Markedsføring af Amfora.

Vi mødes i klubben og starter kl. 17.30 med at spise en pizza.

Markedsføring af Amfora

søndag, 22. marts 2009

Markedsføring- eller markedstingsudvalg … kært barn har mange navne - men uanset hvad man kalder det, så har Amforas nyeste udvalg møde:

Tirsdag den 14. april (tirsdag efter påske)  klokken 17.30  (vi starter med at spise noget mad) i klubben

På mødet vil vi lægge en plan for aktiviteterne i Amfora i 2009; hvad er der af ture, fester, undervisning, hvervekampagne og andre arrangementer, og hvordan skal de publiceres (deadline på blad, hvem skriver om det på bloggen, facebook, hjemmesiden, mail), sådan at vi får besked ud om hvad der sker i Amfora i 2009, sådan at vi kan få en bred tilslutning fra nye, gamle og kommende medlemmer.

Målet med mødet er, at markedsføringsudvalget ved hvad der er på programmet i resten af året, at vi har lavet en plan til at få sat skub i aktiviteterne i klubben samt at roller og opgaver bliver fordelt - så vi er sikre på, at alle gode ideer bliver fulgt til dørs.

Alle udvalgsformændene inviteret, men alle andre der har lyst til at spille ind med ideer, mulighed for at stå for nogle arrangementer er også velkommen til at deltage, både på mødet og i det kommende arbejde.

Som sædvanligt melder du dig til på amfora.dk.