Blenderkursus i august
tirsdag, 10. juni 2008Vi er et par i klubben der gerne vil på blenderkursus. Kurset er for dig der selv vil blande din Nitrox og kunne udføre O2 service af flasker og automater. Kurset bliver holdt i Amfora-regi, men gæster er velkomne!
Kurset varer nogle aftener og indeholder en ret omfattende teoretisk del, hvor bl.a. diverse blandingstabeller indgår. Der lægges vægt på sikkerheden omkring arbejde med oxygen under højt tryk. Under den praktiske del fyldes trykflasker med forskellige Nitrox-blandinger og medlemmerne bliver dus med klubbens fyldeanlæg.
For at deltage på kurset skal man være i besiddelse af CMAS 2-stjernet dykkercertifikat eller tilsvarende og CMAS Nitrox-dykkercertifikat eller tilsvarende.
Kontakt mig på mail / tel. 33 23 08 08 hvis du har spørgsmål til kurset.
Datoer bliver fastlagt så flest muligt (selvfølgelig) kan, så er du interesseret og kender du din kalender så lad mig vide hvornår du kan/ikke kan.