Amfora søger
onsdag, 15. juli 2009Buddy-ordning
På mødet i markedsføringsudvalget kunne vi konstatere, at Amfora for tiden, er en meget søgt klub og at ikke mindre end 5-6 potentielle medlemmer, gerne vil se hvad vi kan tilbyde.
Og det vil Amfora gerne tilbyde, så I skrivende stund, er vi igang med at få indsamlet og koordineret oplysninger på de potentielle amforianere, sådan at vi kan få folk tjekket ud, som vi besluttede på den sidste generalforsamling, sådan at vi ved hvad de er for nogen og de har en mulighed for at lære os at kende og komme i gang med det der virkelig betyder noget … at komme ud og dykke!!!
I tilgift til det, vil vi gerne tilbyde vores nye medlemmer en buddy.
En Amfora-buddy er et “gammelt” medlem, som påtager sig opgaven med at vise et nyt medlem tilrette i klubben. Sikre at de ved hvordan tingene fungerer, har fået logon til amfora.dk, fortæller noget om hvor de skrevne regler findes og hvordan man skal forholde sig til de uskrevne regler - og alle de andre ting, som man selv kunne ønske at man havde fået at vide, dengang da man selv startede i klubben.
Hvis du har lyst til at blive buddy så skriv dig på - enten herunder, eller i en mail til mig (lovmand [at] gmail [dot] com).