Amfora Blog

Årets Hven-tur er den tredie i rækken, og traditionen tro truede DMI op til turen med dårligt vejr, blæst og regn - og traditionen tro lå vi lige i udkanten af det hele og bortset fra en ordentligt skylle, da vi var ved at pakke sammen i Rungsted Havn, så var vejret med os.

Selvom er var noget vind mens vi sejlede frem og tilbage, så løjede vinden af om aften til dykket og det holdte tørt og var relativt stille resten af tiden - så alt i alt blev det en tur hvor vejret var i centrum på den positive måde.

Da vi (traditionen tro) var en smule lav på biler mødtes vi i klubben torsdag for at pakke grej. Og fredag blev båden hentet og kørt til Rungsted Havn, hvor de sidste stødte til og lidt over fem, kunne første hold sejles mod Hven, hvor vi i år havde besluttet os til at overnatte på campingpladsen.

På sådan en tur deles opgaverne ud. Det er noget af en logistisk opgave - men det ender altid godt og mens nogen står for aftens- og morgenmad og står nogle andre for at fikse frokost, og andre igen sørger for brændet - da ild og lejrbål jo er det der driver turlederen bag Hven-turen ;-)

Og også i år var opgaverne pænt fordelt og derfor var en aflysning i sidste øjeblik - fra hende der stod for tilbehøret til aftensmaden - en ny logistisk opgave. Men på trods af sygdom levede Elizabeth op til sit ansvar og det er første gang i Hven-turenes levetid, at tilbehøret til aftensmaden lige bliver håndleveret før afgang i havnen. Men sikken en ansvarsfølelse og en stor tak skal lyde fra alle på turen; vi nød både salaten og det hjemmebagte brød i stor stil og var superglade for at det hele blev overleveret klar til at spise.

Da første hold havde slået telte op og maden var klar, kom andet hold med udstyr og da maden var fortæret og mørket så småt begyndte at sænke sig, blev der gjort klart til natdykket. Der var 5 der skulle dykke og der blev derfor sat et 3-mands og et 2-mands hold, som under den stjerneklare himmel gjorde sig klart til et dyk blandt ål, torsk og fladfisk.

Dem der ikke dykkede hyggede sig ved lejrbålet, der i det medbragte bålfad blev transporteret ned på stranden. Der sad vi så og nød mørket, stjernerne og en kop kaffe eller blå cola. Det blev ikke til nogen irske kaffer, selvom vi både havde kaffen, whisky, farin og flødeskumspistol … for nogen havde glemt fløden til skummet….

Ved midnat gik de første i seng og lidt efter lidt blev pladserne omkring bålet forladt og luftmadrasser (for dem over 40) og liggeunderlag (for dem i 20′erne og 30′erne) blev taget i brug i teltene på campingpladsen. Og under den mørke nattehimmel og de mange stjerneskud, blev der sovet og samlet kræfter til den næste dag.

Omkring kl. otte var alle ude af teltene og en lækker morgenmad suppleret af Maltes friskplukkede brombær blev fortæret af alle. Og mens solen tog fart over os, blev holdet splittet i dykkere og vandrere og de førstnævnte gjorde sig klar til en tur i dybet og de andre til en gåtur rundt på øren.

Da der skulle otte mand (heraf en enkelt kvinde) i vandet blev vi smidt i som 3 tomands hold. Jeg dykkede sidst med René og selvom jeg flere gange har haft rigtig fine dyk her på nordsiden af Hven, så var dette dyk mest pænt uden at være prangende … men det kunne også skyldes, at jeg under hele dykket bøvlede med en maske der duggede og jeg derfor kun i brøkdele kunne se ordentligt.

Til gengæld havde jeg fornøjelsen af en fantastisk navigatør, der med en centimeters nøjagtighed fik os placeret ved broen, sådan at vi kunne ligge og kigge på bropillerne på det sidste minut af vores sikkerhedsstop. Vældigt, vældigt fint.

Efter dykningen blev der lavet frokost og i sol og kamp med hvepsene blev maden indtaget.

Og så var den tur egentligt slut og turen tilbage til Sjælland kunne påbegyndes.

Det var et noget bumpy ride hjemad - til gengæld fik ingen af os en to meter høj bølge ned over os … og det er jo ellers noget, der ser ud til at kunne vække gevaldig morskab - hos dem det ikke går ud over!

Hven-turen blev født som en ide om at lave en tur, lidt primitiv - med mulighed for bål, som amforianere havde lyst til at deltage i sammen med kæresten/familien. Og selvom vi i år flyttede på en campingplads, så synes jeg stadig at turen lever op til sit overordnede formål.

Vi var 10 afsted, heraf et enkelt barn og 3 ikke-dykkende kærester, og jeg synes at turen gav rum og plads til både dyk og hygge.

Læs også om turen på Jürgens blog

Der er ingen tvivl om, at ren og skær held altid slår god planlægning - og det gjorde sig også gældende ved årets sensommertur til Hven.

Turen var på mange måder planlagt til sidste detalje, der var blandt andet blevet brugt en god bid tid på at få arrangeret træk af båden - men til sidst var vi så heldige at lokke ham Frank til at køre den frem og tilbage for os - og det skal der lyde en stor tak for, uden den hjælp havde turen lidt en krank skæbne.

Men planlægning gør det ikke alene og en time før afgang var vores gruppe på 11 blevet reduceret til 9 og al den bagage, der skulle have været kørt over til øen i Ulrichs sneglehus blev læsset om, og gik med båden i stedet.

Og så gik det ellers derud af. 2 ture med Store Grå før mad, mennesker og bagage var læsset af. Første hold gik i gang med at lave bål og sørge for at maden var klar og teltene rejst, så der var klar lejr, når det sidste grej og mennesker var sejlet over.

Inden spisningen skulle Jakob dog lige have det dyk, der transformerede ham fra uddannelseshold til CMAS*. Og tillykke med det. Så blev der også gjort rent bord, inden det nye uddannelseshold går i vandet.

Martin der havde købt ny computer og ikke havde været i vandet hele sommeren, kunne ikke vente til natdykket, så turlederen fik ondt af ham og gav ham lov til at dykke med og i en fart var han i udstyret og i fuld fart mod vandet… Aftenholdet fandt et par uafmærkede åleruser og noterede sig hvor der var et (måske uafmærket) fiskenet og på hvilken dybde man skulle være opmærksom på det.

Derefter stod den på lækker mad tilberedt på bålet og det ville være en skam at sige, at nogen gik sulte fra bordet, for der var mildest talt rigeligt.

Til gengæld blev der holdt tilbage på drikkevarene for alle undtagen en, skulle ud og natdykke.

Grejet blev gjort klart inden mørket faldt på. Der var praktisk taget ingen vind og vandet var helt fladt og da det begyndte at blive mørkt var det ellers første hold i båden, sutten i munden og ned i suppen.

Selv dykkede jeg med Jürgens. Vi havde fået en line og en dunk med af Kystvagten, til at afmærke ålerusen med og Jürgens fik med noget besvær bundet den på - det var åbenbart ikke nogen stor hjælp, at jeg i stedet for at lyse, brugte tiden på at lege spærreballon, fordi jeg lige dér havde bøvl med at få åbnet for min tørdragtsventil og lå og bobbede rundt.

Derefter gik det udad. Vi så et par fritsvømmende ål og en del andet liv. Selv så jeg også en hel del af Jürgens lygte, da den jo lyser ret godt op i mørket, selvom den “bare” var på halv kraft.

Efter at dykningen var afviklet var det igen tid til det, der af mange betragtes som turens højdepunkt: “røverhistorier omkring lejrbålet, skyllet ned med en enkel øl eller en irsk kaffe”. Og der blev hygget igennem. De sidste gik i seng ved en 3-tiden og der havde de siddet i støvregn i de sidste par timer.

Om natten kom den lovede regn og det lød som om at det regnede igennem. Ved syvtiden så det gråt og trist ud - men kl. 9 var der tørt og solen kom frem og himlen blev blå.

Der blev kogt kaffe på Jens’ trangiaer og hurtigt var maden klar og kunne indtages i en dag, som bare lovede bedre og bedre.

Der blev gjort klar til dyk og rimelig hurtigt kunne første hold sendes afsted. Vi dykkede på skrænten og nåede hurtigt en fin dybde. Der var ikke så meget at se helt ude, men længere ind mod land, er der et fint landskab med en masse liv og vi fandt da også en enkelt stor flad, som ikke brød sig specielt om at blive taget i halen… Sigten var fin, der var lidt udad strøm, men ikke noget man ikke kunne svømme imod.

Efter at andetholdet havde dykket, brændte bålet fint og der var tid til en pølse i svøb og enkelt bålvaffel eller to. Dernæst var det et opkald til ham Frank, for at koordinere hjemtransport og så gik det ellers i omvendt rækkefølge tilbage til Rungsted, hvor båden blev vasket og bilerne pakket.

Det var en godt brugt flok dykkere der stod der på Rungsted Havn, efter en tur der endnu engang havde drevet gæk med vejret og var endt med at blive helt fin.

/Rikke

Så er den traditionelle sommertur til Hvem slået op. Turen blev sidste år lanceret som den sidste sommertur og kommer i år til at ligge i den første weekend i september - men vi håber på lige så fantastisk vejr som sidste år!

Lige som sidste år er planen at mødes i klubben fredag efter arbejde, køre op til Rungsted Havn og sejle den smukke tur till Hven i Store Grå. Efter at vi har lavet lejr og spist noget mad gøres der klart til et natdyk for dem der vil dykke - og hyggesnak om bålet for dem der hellere vil hygge.

Efter dyk, snak og bål turner vi ind på campingpladsen. Når fuglene har vækket os, og vi har spist morgenmad er det tid til endnu et dyk for dem, der ønsker det og har luft tilbage på flasken og efter frokost og måske et middagshvil går turen tilbage til Rungsted Havn.

Det er en ideal tur hvis man vil introducere sin kæreste eller sin familie til Amfora, da der er rum og tid til at nusse og hygge mellem dykkene. Og så er det alletiders smukke natur - både ovenover og nedenunder vandet.

Du tilmelder dig turen på amfora.dk

Læs evt. om turen sidste år her: “Torden i det fjerne”

/Rikke

Jeg vil starte med en lille omskrivning af det gamle ordsprog “selv den bedste planlægning kan ikke hamle op med det rene svineheld” til “Selv den bedste turplanlægning har brug for lidt svineheld”.

I ugen op til den planlagte lejrtur til Hven var DMI’s hjemmeside blevet besøgt uhyre flittigt, og der havde været varsel om alt fra 15 mm regn til ingenting. Ikke de bedste forudsætninger for en tur, hvor der skulle overnattes på stranden.

Efter en mail hvor turdeltagerne blev spurgt, om de var klar til de udfordringer vejret måtte give, havde givet et klart og utvetydigt “vi tager af sted”, så var det bare at få pakket det sidste og komme af sted.

Torsdag var Ulrich’s bil blevet pakket, og han og Tina ville tage turen til Hven over Sverige, så han kunne have bilen med. Vi andre uden “sneglehus” måtte tage turen med “Store Grå”.

Og her en lille historie om stor offervilje og rigtig kammeratskab. Vi have ingen til at trække båden, men selv om Tønder ikke kunne tage med grundet arbejde havde han lovet at trække båden til Rungsted fredag aften og hente os igen lørdag eftermiddag. Det er i mine øjne en meget stor gestus. Tak!

Vi havde lidt pladsudfordinger fredag aften, ikke mindst fordi Hendriksen havde pakket bilen med brænde, så vi kunne lave bål på stranden. Men det gør ikke noget pladsen er trang, når bare der er hjerterum, og det beskriver vel bedst turen til Rungsted.

Hurtigt fik vi pakket båden, og havde Ulrich ikke taget bilen til Hven skulle vi have sejlet to gange. Humøret var tårnhøjt og forventningerne til turen var virkelig gode. Det tegnede rigtig godt det her.

Ude af havnen og vandet var helt fladt. Hendriksen søn - Malthe - Styrede os fint til Hven - næsten uden hjælp.

Der var unægtelig sorte skyer over Øresund, men vi fik kun et par dråber lige vi før vi ankom. Vel ankommet fik vi slået telt op, tændt bål, grill og gjort klar til madlavning. Ulrich og Tina stod for aftensmaden, og jeg ved ikke hvor de havde fundet de bøffer vi grillede, men de var virkelig møre og smagfulde. Samtidig med at vi indtog maden kunne vi se uvejret over Sjælland med både regn og torden. Vi var det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt, med de rigtige mennesker og lavede det rigtige.

Der blev hygget om bålet, men der skulle jo også dykkes. Der var 4 der kunne løsrive sig fra hyggen omkring bålet og gøre klar til natdykning. Jeg var på første hold sammen med Jacob. Vi aftalte 35 minutter til max. 18 meter. Der var virkelig god sigt, på over 10 meter og en frygtelig masse ål. Sjovt at se alle de fritsvømmende ål. Vi fik også set et par små torsk, og Jacob et par ordentlig flade. Jacob er ikke en mand af mange ord, og superlativerne står heller ikke i kø, men da Jacob efter dykket sagde: “Hvorfor dykker man ikke kun om natten?”, så konkluderede jeg, at han havde haft et godt dyk.

Tina og jeg sad og småsludrede i den stjerneklare nat, mens hun passede dykkerledertjansen og jeg var stand-by. Det var hygge på højt niveua.

Da Rikke og Tom kom op, sad vi lidt omkring bålet indtil trætheden vandt.

Lørdag morgen var perfekt. Let overskyet, så teltene ikke blev for varme om morgnen. Og sikke en udsigt at våge op til. Vandkanten 10 meter væk og udsigt over et spejlblankt Øresund. Og da Hendriksen så spurgte om ikke vi ville op og have lidt kaffe, så kunne det næsten ikke blive bedre. Indtil Jacob trak en trumf. Han havde kanelsnegle med. Og når de blev varmet over bålet, sprænge de skalaen for Michelin stjerner. Og uden jeg talte var den nogen der fik flere end andre - faktisk en del, men når man kan arrangere sådan en tur, var det vel fortjent.

Så skulle der dykkes. Vi dykkede øst for Norreborg Havn. Sigt på 20 meter. Det har jeg aldrig tidligere oplevet ved Hven. Jeg dykkede med Rikke og så en lille hummer og en enkelt taskekrabbe. Og så lavede vi lige tricket med at åbne en musling og fodre de små sultne og nysgerrige havkaruser.

Da vi kom tilbage til stranden efter dykning var der virkelig mange der havde besluttet sig til at benytte det fine vejr til at tage til stranden. Og det kunne man godt forstå. For det lynede og tordnede voldsomt over Sverige. Hvor var vi heldige - ellers var det fantastisk planlagt.

Grillen blev startet og frokosten stillet an. Der manglede ikke noget. Men alt godt har en ende og vi fik pakket. Lidt spøjst. For der kom nogle få regndråber samtidig med at solen skinnede.

Malthe sejlede os hjem igen, og der var godt nok en træls sky tæt på Rungsted, men skulle vi have regn på denne tur, var det altid noget at det først var til sidst. Men det regnede ikke i Rungsted. Ikke før vi var færdige og kørte derfra. Det var timing. Regnen stod ned i stænger på vej mod København. Men 500 meter før klubben var der igen tørt på vejen og vi kunne pakke ud i tørvejr.

Det var debut for Rikke som turleder, og hun undlod ikke en chance for at gøre opmærksom på hvor godt hun havde planlagt vejret. Vi ser frem til den næste tur. Hvor hun forhåbentlig er lige så heldig - og dygtig.

Med trisser og lodder er krogen i hus, Hvis guderne vil og vejret holder, så bliver turen til Hven en realitet. Til de hurtige er der endda kommet ledige pladser, da et par tidligere tilmeldte har ændret i deres planer og meldt fra.

Så hvis du har lyst til at trodse DMI’s prognoser og satse på at det gode vejr holder - så er det nu der er åbent for de sidste tilmeldinger.
Vi gør status torsdag aften/fredag morgen.

Hvis DMI får ret, stiller Rikke og Jürgens an til fællesspisning på Halmtorvet - og mulighed for en endagstur lørdag - så det er jo næsten en win-win situation ;-)

Er der nogen der har en weekend og en jydekrog til overs…?

På fredag skal vi (hvis vejret holder og guderne vil) til Hven - på kombineret dyk- og lejrtur. 12 kampklare dykkere og dykkerinder står parart til at udforske konceptet, der er nyt og uprøvet.

Men … for sådan er der et af - vi mangler en til at trække båden, idet ingen af de tilmeldte har biler med jydekrog.

Er der nogen derude med krog og med lyst til turen som vil deltage, så lad mig høre fra dig. Enten her i kommentarfeltet eller på 26 28 39 40.

Turen er beskrevet sådan i kalenderen:

	Vi sejler ud med Store Grå fra Rungsted med kurs mod Hven. Vi udnytter allemandsretten og slår vores telte op ved Norraborg på Hvens nordside. Fredag aften laver vi mad over bål og synger vores hjemlands vemodige sange i bålets skær. Lørdag dykker vi ud ved Norraborg, der giver mulighed for et naturdyk ved en skrænt + 30 meter.
Evt. link	http://www.sydsverige.dk/?pageID=212

Hvis vejret ikke holder bliver turen aflyst - men der er planlagt følgende alternativ:

- Fredag aften: fællesspisning hos Rikke og Jürgens

- Lørdag - endagstur til Hven (for der skulle det blive godt vejr).