Amfora Blog

Lige inden jeg sammen med Jürgens og Tom tog på dykkerferie til Maldiverne og Sri Lanka, her i slutningen af januar, havde jeg den meget kedelige fornøjelse, at drikke et glas for mindet om en kollega, der druknede.

Hun havde været på ferie på Caribien, ville tage en uddannelse/et prøvedyk og døde under dykket. Hun blev 30 år og blev begravet fredagen før vi tog afsted.

Udover den tragedie, det var for hende og hendes familie, var det også noget der satte sit præg på mig, som jeg stod der og var på vej på en dykkerferie. Det var da også det, der var i mange af mine kollegaers tanker og hilsner, da jeg blev ønsket god ferie.

Heldigvis kom alle godt hjem fra denne ferie.

Og vi havde fantastisk dykning - men også mange mere eller mindre farlige situationer, da Sydmaldiverne ikke er kendt for sin ukomplicerede dykning, og helt levede op til sit rygte.

Jeg var ude i min til dato voldsomste udfordring indenfor strømdyk - og lavede en fejl, som kunne have kostet dyrt, men heldigvis blev reddet hjem:

Det var vores 3. dyk. Dykkerstedet hed ironisk nok “Happy Corner”. Ved briefing var vi blevet advaret om, at der ville være “noget” strøm.

Nu er “noget” jo en relativ vag betegnelse - og ikke en melding, der havde sat mit risikoberedskab i højalarm. Det gik sådan set også fint nok. Vi dykkede ned, fandt vores makker og med strømmen i ryggen, dykkede vi langs en fin væg, indtil vi kom til nogle flotte overhangs/huler.

Da det stadig var i starten af dykket, var alle dykkerne (vi var 13 eller 14 i alt) stadig samlet og det betød, at rimelig mange på samme tidspunkt dykkede ved og i selve overhanget.

Det var så her, at jeg i misforstået høflighed, fik kastet mig selv ud i en risikofyldt situation. Da der var ved at være fyldt under overhanget, tænkte jeg, at jeg ville dykke over overhanget, så jeg ikke kom i karambolage med resten af gruppen.

Tanken var nærmest ikke tænkt til ende, jeg var kun begyndt at gå lidt op - da dét mere erfarne strømdykkere ved vil vide kan ske - kom til at ske:

Meget stærk strøm der løb nedover revet og ud tog mig. Og i en brøkdel af et sekund - blev jeg med voldsom fart ført både væk fra revet og ned i dybet. Uanset hvor meget jeg forsøgte at svømme imod og op, var der ikke noget at gøre - og jeg mødte med hastig fart både 25 og 30 meter og det gik kun nedad.

Jeg måtte indse, at jeg ikke kunne kæmpe i mod og at jeg kun ville bruge al min luft, alt for hurtig hvis jeg ikke gjorde noget andet. Der var derfor kun en anden ting at gøre, og det var at komme noget luft i vesten og forsøge at lave en kontrolleret opstigning.

Det viste sig at være nærmest lige så svært, som at komme tilbage til revet. Jeg pustede og pustede - men rørte mig ikke ud af flækken dybdevis, hvor jeg efterhånden havde nået de 40 meter.

Jeg tænkte på om det var nu, jeg skulle begynde at dumpe mit bly?

Inde ved revet blev mine meddykkere mindre og mindre. Råbe kunne jeg ikke og fagter hjælp heller ikke. Ved det tidligere dyk havde Jürgens og jeg mistede kontakten, da strømmen rev os i hver sit retning - og vi havde sluttet vores dyk i hver sin gruppe. Vi havde snakket om, at nogen gange er det dét, der er den rigtige beslutning  og jeg regnede med, at det samme ville gøre sig gældende her.

Pludselig kunne jeg dog se, en skikkelse rive sig løs af revet og langsom men sikkert, kom min makker imod mig. Heller ikke han var dog upåvirket af strømmen, der pressede ham ned - og han fortalte bagefter, at han havde brugt 100 bar på turen ud fra revet og tilbage igen.

Sammen lykkedes det os at komme op - og lidt efter kom vi rundt om strømmen, så vi kunne komme ind til revet igen. Da vi nåede revet fik vi sat vores reefhook i hver sin sten og tog os et par minutter hvor vi fik pusten igen - inden vi begyndte at dykke ud.

I situation gik altid så hurtigt, at der ikke er meget tid til at reflektere og det eneste man har at støtte sig til er ens viden og håb på at ens reaktioner vil være de rigtige. Efterfølgende går tingene videre og dyk efterfølges af dyk - og vi vores gruppe blev vi ikke udsat på lige så voldsomme strømdyk som dette.

Men i den efterfølgende refleksion, er jeg sikker på, at det er den dykning jeg har gennemført herhjemme, de ting jeg har snakket med andre om i klubben og i det hele taget dét, at jeg dykker rimelig regelmæssigt herhjemme der gjorde, at jeg klarede mig igennem på en rimelig fornuftig måde.

Sydmaldiverne er ikke for begyndere, urutinerede eller folk der er i dårlig form - men er klart et besøg værd og jeg gjorde det gerne om igen - men turen har også bevistgjort for mig, hvor vigtigt det er at holde sin dykning ved lige herhjemme, også selvom man synes at det tit er lidt sjovere med mantaer end rødspætter.

… og mataerne - dem så vi faktisk også en del til.

Du kan læse bådens weblog her: My Sheena (vi tog turen i uge 8/2009) og Jürgens beretning om turen her: Jürgens.dk (begge dele er igang med at blive opdateret).

Amforaer - krukkerne altså, ikke dykkerne. Og krukkerne af ler altså, ikke medlemmerne…. Jeg er så heldig at have en kammerat der har en 46-fods sejlbåd parkeret i Tunesien - og han inviterede mig her i starten af september med på en tur som gast. Og selvfølgelig kom maske, finner og dykker-computer med i baggagen. Jeg har været i Afrika flere gange, og Tunesien lignede til forveksling noget jeg havde set før. Men da vi kom til havneområdet var det en oase med timeshare-lejligheder, en flot havnefront - og sejlbåde. Kunne lige så godt have været Cannes. Nå, men jeg blev introduceret til båden (hejst til top i masten, gud ske lov at man er holdt op med kølhaling). Og så gik turen ellers med kurs mod Italien. Vi stoppede lidt før Sicilien, ved Pantelleria, hvor vi lå et par dage. Og så skulle der dykkes! Dykkercentret vi valgte var aldeles udmærket. Min kammerat var lidt rusten, så vi fik et dyk med to divemasters - så skulle sikkerheden vist være i orden, mange tak. Ganske ukompliceret gik vi ud fra stranden, og straks begynder eventyret. Fin bevoksning, mange fisk. En lille nudibranch kunne nemt være overset, godt det ikke skete.

Ved 18 meter blev min makker spurgt om han var tryg ved at gå dybere. Det var han, og så fugte han med ned på 30 meter hvor vi kom til et arkæologisk site. Vi dykkede nemlig i en naturhavn hvor der i løbet af 2-3000 år er gået et par skibe eller tre ned…. Vi så flotte amforaer, og store var de! En bly-ballast på et par meter og diverse andet var der også. Der var sat minestrimmel op diverse steder, det var stadig under udforskning. Og så var der noget grej jeg ikke lige genkendte. Det viser sig, at de har sat et webcam op! Der er lige ført en lysleder ned på sitet, og så er der monteret to webcams så man hjemme fra sin browser kunne se os fumle rundt! Supersejt! Og I helskærms kvalitet og med mulighed for fra browseren at zoome og panorere, altså et fjernstyret webcam. Det har jeg ligegodt ikke set før! (webcam). På vej op fik jeg lige forevist en octopus der gemte sig - lignede bare en almindelig hule, men hele bagvæggen var levende og med et olmt øje i midte. Super…. Da vi så kom op stod en Cousteau-lignende type klar til at modtage os. Det var den lokale arkæolog, Prof. Marco Chioffi som såmænd har forsket i amforaer! Da jeg fortalte jeg kom fra Amfora endte vi med et eksemplar af hans bog “Anfore a Pantelleria” - med dedikation til os. Den kommer i Amforas bibliotek! Har kunne mange Amfora-ting. Hvis vi havde været der for 30 år siden havde vi ikke dyket 30 meter, blot 20. Så mange amforaer var der… Men efter at rovlystne dykkere var forsvundet med over 10.000 amforaer skulle man altså nu ned på 30 meter til den snes der var tilbage… Og jeg der havde været imponeret! Nå, men det forklarer måske hvorfor de har et webcam til at overvåge det!
På vej tilbage til Tunesien blev vi dels prajet af et krigsskib, dels overfløjet af flyvefisk - men det er en anden historie. Rejsens andet dyk kom i havnen, hvor jeg meldte mig til et af dagens vragdyk. Det var en anden oplevelse. Grejet var slidt, fint nok - hvis altså det havde været i orden. Første regulator fes. Tilbage og bytte. Andet regulator-sæt havde et manometer der ikke virkede. Så fik jeg instruktørens eget sæt. Vi var et dusin der skulle dykke, de andre havde samme oplevelser. Meget logisk når det defekte udstyr blot blev hængt på plads igen… Nå, men vi sejlede en 20 minutter, og så røg vi i vandet og dykkede ned langs ankerkæden. På 18 meter lå så en MTB fra 2. verdenskrig. Ikke meget vrag over det, blot skrot. Men fin oplevelse alligevel. Med 20-30 meter sigt og 25 grader vand kan man ikke brokke sig alt for meget, når der så også er noget at se på. Og fisk var der…
Så det var dyk i to kontinenters vande på een rejse. Meget forskellige oplevelser. Synd at det var den tunesiske dykkershop med skod-udstyret, der havde et CMAS-banner hængende…

Hans Jørgen, Rikke, Tina og Tom har ifgl. SMS fået nogle fantastiske dyk, set 20 hvalhajer, nydt stranden og drukket svinebillig rom. Er vi misundelige…?

Som det efterhånden er ved at være en tradition i Amfora, så vil der også i denne vintersæson være en tur til varmere himmelstrøg. Også denne gang er det en tur på 3 uger, men er du kun interesseret i en del af turen, kan det jo være værd at undersøge om det kan lade sig gøre.

I år går turen til Philippinerne. Et land Amfora tidligere har besøgt, og de tidligere erfaringer er også blevet udnyttet i planlægningen af denne tur. Det mere eller mindre faste program ser således ud:

9. februar, 2008: Afgang fra København.

10. februar, 2008: Ankomst til Donsol, hvor der bl.a. er 2 dages vulkan trekking og snorkling med hvalhajer.

15. februar, 2008: Transit til Apo Island, hvor vi skal have hard core dykning i verdensklasse,

23. Februar, 2008. Transit til Sumilon Bluewater Island Resort, hvor vi skal forkæles på luksus resort.

2. marts, 2008: Afgang Philippinerne.

3. marts, 2008: Ankomst København.

Hele programmet er endnu ikke faldet helt på plads, men forhåbentlig ændres der ikke ret meget.  Da hele programmet ikke er faldet på plads er prisen heller ikke, men et godt gæt er DKK 16.000 excl, dykning og forsikringer.

Indtil videre er der 4 deltagere, og det er Tina, Rikke, Tom og Jürgens, men har du lyst til at rejse med os, skal du være velkommen til at kontakte Jürgens.

Vores rejsearrangør er Jysk Rejsebureau, som vi tidligere har haft gode erfaringer med.