Høstfeast
30. september 2007 af RikkeEn epileptisk hund, en rettidig aflysning, en forsinket tilmeldig og en no-show gjorde, at det var 8 sultne mennesker, der bænkede sig rundt det piratpyntede bord i Amfora i går. Med 8 mennekser kunne snakken gå livligt om bordet og alt fra opkasterindringer til portvinens historie kunne nemt deles med alle. Og det blev det.
Det flydende kullinariske indslag Ulrich havde varslet i sin mail, viste sig at være portvinssmagning. Jürgens var leverandør og overraskede de fleste med sin store viden om den ædle drue og dens historie om vejen fra vinstokken til flasken.
Han introducerede 3 forskellige flasker for os - en hvid og to røde, fra 3 forskellige huse og i tre forskellige prisklasser. Jeg er sikker på at han selv kan beskrive vinen og smagen bedre, så det vil jeg undlade - men jeg vil blot konstatere, at jeg åbenbart også kan være billig i drift, for i dette lille forum vil jeg gerne afsløre, at jeg syntes at den til 40 kr. fra Netto smagte nærmest lige så godt, som den til næsten 350 fra Juuls vinhandel på Værnedamsvej…. ups!
Maden var lækker, selskabet inspirerende og i stearinlyset skær, med musik i ørene og blinkende kulørte lamper var klubben et rigtig hyggeligt samlingssted.
Det blev snakket om mangt og meget. Bl.a. om hvad man kunne tænke sig for klubben og hvilke dyk, ture og arrangementer man godt kunne tænke sig at deltage i. Interessant tale som kan give inspiration til udvikling.
Deltagelse i torsdagsturene over sommeren blev vendt - flere ville egentligt gerne have deltaget, men tidspunktet (torsdag aften) var ikke helt foreneligt med arbejdslivet eller man var endnu ikke blevet to-stjernet. Forslag om at prøve at lave nogle fredagsture eller mere åbne ture blev vendt og lur mig om det ikke kommer til at give sig udslag i et nye opslag snart….
Alt i alt var det en rigtig hyggelig aften - og der var bred enighed om at vi bør gøre en indsats for at få vores fællesspisninger op og stå og på skinner igen - for det er rigtig hyggeligt at mødes over en bid brød og diskutere life, universe og dykning.
Til de madglade kan jeg fortælle at det vi spiste var:
Hovedret: krydret rødvinsmarineret landkylling servet med bagt kartofelmos med urter, nybagt brød, og salat
Dessert: frugttærte med friske frugter og vaniljecreme og cremecake med kirsebærmarineret blommer og svesker, serveret med valg af vaniljeis eller creme fraiche
Tags: fest, Fællesspisning, klubben