Arbejdsdag / Grejdag
31. oktober 2007 af VictoriaSå skal der tages fat!
Nu kommer muligheden for, at man kan tage en del af læsset med noget af arbejdet som bliver lagt i klubben. Der er arrangeret Arbejdsdag / Grejdag søndag d. 4 november 2007.
Planen er at der skal ryddes op i værkstedet og de to grejrum. Vi skal derfor have samlet en flok mennesker, som har lyst til at tage fat. Der er ikke noget krav om at man skal have nogen specielle færdigheder indenfor specifikke faggrupper såsom elektronik el. tømrerfaget. Eneste krav er, at man har lyst til at tage fat og hjælpe til med, at der kommer styr på grejet i Amfora.
Det er sat som et heldagsarrangement, hvor man kan melde sig til under fanerne hele dagen, eller bare dele af dagen, hvis man har andre ting som man skal have ordnet på en søndag. Det er derfor ikke nogen undskyldning, at man har en middagsaftale eller planer om at gå formiddagstur i Dyrehaven. Kom én time, to timer eller hele dagen – det betyder alt sammen noget i sidste ende, og så kan man sige, at man har hjulpet til i klubben. Der er allerede et par stykker som har meldt sig til, men det kunne være rart at se nogen flere, så det ikke bare bliver ’Tordenskjolds soldater’ som tager læsset.
Vi starter arbejdet kl.10. For de morgenfriske er der morgenmad kl. 9. Herefter fortsætter man dagen med at arbejde indtil det hele er ordnet. Er lysten der, så sluttes der af med lidt fællesmiddag.
Så gå ind på Amfora’s hjemmeside og meld dig til, eller hvis du har lyst kan du jo også møde op i løbet af dagen.
Arrangør: Frank
Tags: arbejdsdag, grej