Når tingene går galt - går turen godt
7. september 2008 af RikkeDer er ingen tvivl om, at ren og skær held altid slår god planlægning - og det gjorde sig også gældende ved årets sensommertur til Hven.
Turen var på mange måder planlagt til sidste detalje, der var blandt andet blevet brugt en god bid tid på at få arrangeret træk af båden - men til sidst var vi så heldige at lokke ham Frank til at køre den frem og tilbage for os - og det skal der lyde en stor tak for, uden den hjælp havde turen lidt en krank skæbne.
Men planlægning gør det ikke alene og en time før afgang var vores gruppe på 11 blevet reduceret til 9 og al den bagage, der skulle have været kørt over til øen i Ulrichs sneglehus blev læsset om, og gik med båden i stedet.
Og så gik det ellers derud af. 2 ture med Store Grå før mad, mennesker og bagage var læsset af. Første hold gik i gang med at lave bål og sørge for at maden var klar og teltene rejst, så der var klar lejr, når det sidste grej og mennesker var sejlet over.
Inden spisningen skulle Jakob dog lige have det dyk, der transformerede ham fra uddannelseshold til CMAS*. Og tillykke med det. Så blev der også gjort rent bord, inden det nye uddannelseshold går i vandet.
Martin der havde købt ny computer og ikke havde været i vandet hele sommeren, kunne ikke vente til natdykket, så turlederen fik ondt af ham og gav ham lov til at dykke med og i en fart var han i udstyret og i fuld fart mod vandet… Aftenholdet fandt et par uafmærkede åleruser og noterede sig hvor der var et (måske uafmærket) fiskenet og på hvilken dybde man skulle være opmærksom på det.
Derefter stod den på lækker mad tilberedt på bålet og det ville være en skam at sige, at nogen gik sulte fra bordet, for der var mildest talt rigeligt.
Til gengæld blev der holdt tilbage på drikkevarene for alle undtagen en, skulle ud og natdykke.
Grejet blev gjort klart inden mørket faldt på. Der var praktisk taget ingen vind og vandet var helt fladt og da det begyndte at blive mørkt var det ellers første hold i båden, sutten i munden og ned i suppen.
Selv dykkede jeg med Jürgens. Vi havde fået en line og en dunk med af Kystvagten, til at afmærke ålerusen med og Jürgens fik med noget besvær bundet den på - det var åbenbart ikke nogen stor hjælp, at jeg i stedet for at lyse, brugte tiden på at lege spærreballon, fordi jeg lige dér havde bøvl med at få åbnet for min tørdragtsventil og lå og bobbede rundt.
Derefter gik det udad. Vi så et par fritsvømmende ål og en del andet liv. Selv så jeg også en hel del af Jürgens lygte, da den jo lyser ret godt op i mørket, selvom den “bare” var på halv kraft.
Efter at dykningen var afviklet var det igen tid til det, der af mange betragtes som turens højdepunkt: “røverhistorier omkring lejrbålet, skyllet ned med en enkel øl eller en irsk kaffe”. Og der blev hygget igennem. De sidste gik i seng ved en 3-tiden og der havde de siddet i støvregn i de sidste par timer.
Om natten kom den lovede regn og det lød som om at det regnede igennem. Ved syvtiden så det gråt og trist ud - men kl. 9 var der tørt og solen kom frem og himlen blev blå.
Der blev kogt kaffe på Jens’ trangiaer og hurtigt var maden klar og kunne indtages i en dag, som bare lovede bedre og bedre.
Der blev gjort klar til dyk og rimelig hurtigt kunne første hold sendes afsted. 
Vi dykkede på skrænten og nåede hurtigt en fin dybde. Der var ikke så meget at se helt ude, men længere ind mod land, er der et fint landskab med en masse liv og vi fandt da også en enkelt stor flad, som ikke brød sig specielt om at blive taget i halen… Sigten var fin, der var lidt udad strøm, men ikke noget man ikke kunne svømme imod.
Efter at andetholdet havde dykket, brændte bålet fint og der var tid til en pølse i svøb og enkelt bålvaffel eller to. Dernæst var det et opkald til ham Frank, for at koordinere hjemtransport og så gik det ellers i omvendt rækkefølge tilbage til Rungsted, hvor båden blev vasket og bilerne pakket.
Det var en godt brugt flok dykkere der stod der på Rungsted Havn, efter en tur der endnu engang havde drevet gæk med vejret og var endt med at blive helt fin.
