Dykkerture i 2010
12. april 2010 af TorstenTorsten og Jens har haft første møde i turudvalget. Det har foreløbig udmønstret sig i at der er slået en tur op inden Strömstad. Det bliver en nem lille strandtur, hvor du lige kan prøve at komme i vandet og få checket at alt virker. Det er søndag d. 25, og turen går nok til Havheksen. Har du brug for at gå dit udstyr igennem, omkonfigurere, rense eller andet, så er der en lille “personlig grej-dag” lørdag den 24. Kom også selvom du ikke er helt sikker på hvad du kan - så kan du få en hånd og nogle gode råd med.
Torsdagsdyk: Starter i år torsdag (pudsigt nok) den 27. maj, og vi regner indtil videre med hveranden torsdag. Men er der lyst og vilje, så bliver det hver torsdag. Der bliver mindst een tur med overnatning og grill: Hven i slutningen af august, og måske Kullen medio juni (for de der er hjemme). Der bliver planlagt heldagsdyk i weekender til vrag vi ikke har set før, eller kun set sjældent. Mindst een tur med P-dyk fra Ystad hvor der er en masse fremragende dyk!
Forslag og kommentarer modtages selvfølgelig med kyshånd.
15. april 2010 at 10:05
Dejligt med nyt fra den nye “tur duo” :-)
Glæder mig til de kommende heldagsdyk i weekender… kan ikke finde tid i weekenderne før Strömstad. Dykkerhilsner Jens