På torsdag afvikles sæssonens sidste torsdagsdyk og med vanlig ironi, ser det ud til at man godt kan nå at blive våd inden man kommer i vandet - men det har nu ikke hindret os at gennemføre flere af de hidtidige torsdagsdyk. Der er stadig ledige pladser på turen og hvis du ikke når det, kan du både komme ud på lørdag og på søndag.
Afslutningen af torsdagsdykkene er samtidig start på Amforas “indeaktiviteter” herunder nogle af vores sociale arrangementer og her i år er der da heller ingen undtagelse på det punkt.
Vi starter ud med Amforas sommerfest der holdes den 22. augugst. Det bliver et brag af en fest - eller, det bliver det selvfølgelig først når vi lige får de sidste til at melde sig til inden den 17. august. Hvis der er flere end 30 tilmeldte er planen, at vi får lækker mad udefra og bliver vi færre, overvejes det at gentage Joachim og Jens’ hotdogs-koncept. Hvis du overvejer at deltage, så meld dig til nu!
Klubben holdes oppe af frivilligt arbejde og du har muligheden for også at byde ind på det punkt. Søndag den 6. september er der arbejdsdag i klubben. Vi mødes i klubben om morgen og man giver den tid man kan afsætte, på at få orden på klubben. Du melder dig til på amfora.dk
Amfora samarbejder med Løbeklubben AK 73 om at pakke gaveposer og afvikle IN Kvindeløbet og derfor er der brug for ledige hænder på to tidspunkter; Tirsdag den 8. september skal der pakkes gaveposer. Det er fra kl. 18 - 22. Søndag den 13. september er selve løbsdagen. Der er brug for hjælp fra ca. kl. 10 - 14. - medhjælperne kan også være familie og børn. Kontakt Torsten enten på mail torsten [snapela] arendrup [dot] dk.
Det er populært at dykke og det kan Amfora også mærke. Lige for tiden er vi blevet kontaktet af en del allerede uddannede dykkere, som godt kunne tænke sig at dykke med os. Derfor foregår der en del tjekud dyk for tiden, sådan at vi kan se hinanden an som dykkere. De nye medlemmer i Amfora, skal der tages ordentlig hånd om. De skal introduceres til klubben, til hvordan vi “plejer” at gøre ting og vi skal mødes på tværs. Derfor bliver der den 16. september holdt en klub/buddy-aften hvor nye og gamle medlemmer kan mødes og der kan blive etableret de buddy-ordninger, der skal sikre at alle nye medlemmer har en buddy, de kan spørge til råds om klubben. Meld dig til arrangementet og byd vores nye dykkere velkommen.
Med efteråret og vinteres komme genoptager vi også Fællesspisningerne. Fællesspisningerne ligger den sidste fredag i måneden og alle har mulighed for at arrangere en fællesspisning. Fællesspisningen i september er den 25. september. I oktober er fællesspisningen flyttet til lørdag den 31. oktober - der også er Allehelgenesaften - den aften vil jeg byde alle velkommen til en aften med gys og spøgelseshistorier. I november vil fællesspisningen falde den 27. november. Fællesspisningerne i september og november er ledige så hvis du er en kvik-kok, eller bare er ham/hende der gider står for det, så har du mulighed for at byde ind og melde dig. Du melder dig til på amfora.dk.
Udover de sociale arrangementer kan Amfora da også stadigvæk byde på dykning. På nuværende tidspunkt er udover den 13. 15. og 16. august også dyk den 28-29. august hvor turen går til Hven, med natdykning og overnatning. Der er stadig en - evt. to ledige plads(er) på den tur - og da vi er bekneb med køretøjer vil en dykker med bil blive foretrukket.
I september er der planlagt dyk den 12. og den 27. september - men hvis guderne vil og vejret holder og nogen gider - så er det også muligt at dykke de andre weekender, det kræver bare at nogen tager teten og melder sig som turleder og slår turen op.