Hovedsiden: www.amfora.dk     Blog-forside  · Referater  · Gyldne ord

Arkiv for kategorien ‘Dykkertur’

Dykkertur med sol og dejligt vejr 1.8

onsdag, 29. juli 2009

Ja man kan jo håbe at mine forbindelser til de højere luftlag i lige netop den her uge arter sig som jeg gerne vil…ihvertfald er ønsket om minimal vind, dejlig sol og fladt vand sendt afsted…og lørdag morgen skal det så stå sin prøve :-)

Kullen står højt på listen for så er der plads til alle certifikater og ønsker, men som altid er der er par fænomener der skal gå op i en højere endhed…og gør de ikke må vi jo se om vi ikke kan finde et eller andet vrag og lege lidt med….

Så få feriefingrene op af lommen og få meldt dig til til en skøn sommerdykkedag ;-)

Mellem regnbuer og kanoner

fredag, 24. juli 2009

Det har ikke været det bedste vejr, der har præget denne sæsons tordagsdyk - og dagen i går var heller ingen undtagelse. Planen var Vapper, men i tiden op til torsdag drillede vejret os og både vindens hastighed og retning, samt forventet nedbør skiftede flere gange.

Jürgens, der var dagens turleder, havde meldt følgende ud til de tilmeldte dykkere:

Praktisk talt havblik: Båden sættes i vandet i Dragør kl. 17.00 og vi mødes i Dragør lystbådehavn kl. 17.00 og vi sejler til Vapper.

Moderat vind: Vi dykker på Kanonvraget øst for Saltholm. Båden sættes i vandet i Dragør så båden ligger i vandet kl. 17.00 og der mødes i Dragør lystbådehavn kl. 17.00.

Alternativt har jeg overvejet stranddyk, men det bliver så ved Helsingør.Vi kunne evt. grille efterfølgende, men de lover regn.

Kraftig vind: Aftenen er til fri dispossition.

Enden på det hele blev, at vi mødtes i Dragør og sejlede ud til Kanonvraget. Vejret skulle drille lige til start, så da vi (eller rettere Torsten og Tom) satte båden i vandet, satte det ind med styrtregn.

Da resten af holdet troppede op med forsyninger og flasker fra klubben, havde regnen dog taget af og det var i tørvejr og på fladt vand, vi sejlede ud mod vraget.

Kanonvraget er jo et fint lille vrag, hvor man dog - som Jürgens udtrykker det - skal kunne fornemme historiens vingesus, for rigtig at værdsætte hvad det er man støder på dernede.

Søren Kassevogn og Frederik blev smidt i som første hold og strøg gennem strømmen og ned for at binde på. Selv dykkede jeg med andet holdet med Torsten og Lars I - og sigten var moderat da det blev vores tur.

Der var en del strøm, så derfor blev vi smidt i vandet med torvet, sådan at vi kunne hive os igennem strømmen en efter en og mødes enten på 5 meter eller ved vraget, afhængigt af strømmen.

Nede ved vraget var der ingen strøm og vi kunne vi da stadig se en del af skibet og kanoner og fornemme hvor stort det alligevel må have været.

Sidste holdt var Jürgens og Jens N - og da de kom op havde det blæst lidt op, og vi fik allesammen smagt strømmen, mens vi lå og hang på dekoet, men Tom der var bådfører, formåede alligevel at få os sejlet ganske bekvemt hjemad. D

et gik mellem store skibe, under broer med gennemkørende tog - og lige direkte gennem en regnbue og hjem i havn.

Og mens solen gik ned over Dragør og pakkede vi sammen og vaskede båd og grej og var pænt tilfredse med, at vi allligevel havde holdt fast i at afvikle dykket, og muligvis har nogle af de CMAS* på vej til ** fået et hak i veludført strømdyk?

Der er endnu 3 torsdagsdyk på programmen inden sæsonen lukkes ned for i år.

Møller og sporvogne

fredag, 17. juli 2009

“Der skulle være dumpet sporvogne ved Mølle nr 20″.

Vi havde hørt det fra flere sider, så torsdagsdykket (den 17. juli 2009) gik til møllerne udenfor Kastrup Lufthavn.

6 glade dykkere tjekkede vejr, vind og ikke mindst ekkolod, for at finde de der famøse sporvogne. Vi loggede omkring 3½ meter vand - og ind i mellem var der noget der godt kunne minde om sporvogne på skærmen.

Og hvad vi fandt … eller ikke fandt kan du læse om på Jürgens blog:

Mens vi venter på at dykke

onsdag, 15. juli 2009

Der dykkes rundt om i det ganske land også af amforianere. Den sidste loggede tur på amfora.dk var torsdagsturen den 2. juli hvor 5 mand høj stod ud mod Dannebroe - det så sådan ud:

2009
Måned 07 (Juli)
Dag 02
Sted Dannebroge
Dyk type Vrag
Antal deltagere 5
Turpris pr. deltager 125
Bemærkninger om turen Vejrudsigten lød på godt vejr. Kulturarvstyrelsen var meget hurtige og derfor kom vi på en gudetur til Dannebroge. Havet var stille - meget stille, vejret stod på sol og blå himmel, da vi 5 mand stod ud fra Dragør havn. Sigten var ikke super men turen var i top.

Er man medlem af Amforas gruppe på Facebook og venner med de andre dykkere derinde, kan man også se dykkerbilleder fra Kroatien, hvor to af vores medlemmer har været nede og dykke på et helt frisk vrag og man kan se links til Jürgens blog hvor han fortæller om kæmpehummere og at Bornholm ligger i Sverige.

Selv var jeg med IBM’erne ude og teste vandtemperaturen ved Hven i går og det var skønt at se ikke mindre end tre forskellige hold dykkere sejle ud fra Rungsted - og huske på, at med Store Grå kan vi matche de fleste.

Vandet er skønt - selvom jeg i et bittert øjeblik syntes det var mere til badedragt end våddragt - så hvis du ikke ved hvad du skal lave på torsdag eller lørdag - så kunne du jo benytte dig at af at der er planlagt dykkerture … hvis vejret holder og tilmeldingerne kommer.

Torsdagsdyk

fredag, 19. juni 2009

Første torsdag efter Strömstad, starter sæssonen for torsdagsdyk.

Det er lige nu og her!

Normalt er et torsdagsdyk blevet slået op et lille stykke tid før det er blevet afviklet, men som noget nyt, har vi i år slået alle dyk op på en gang.

Du finder dem på amforas aktivitetskalender, og du kan også se dem på amforas kalender - som du kan downloade fra forsiden af amfora.dk

Det betyder at der ikke er nogen angivelse af sted og niveau forud for dykket - men det betyder ikke, at der ikke er tænkt over hvem der skal arrangere dykket eller hvor det skal gå hen.

På alle dykkene er der en turleder - du kan se hvem det er, på kalenderen eller på detailkalenderen - så hvis du har nogen ideer eller ønsker til hvad du gerne vil dykke, er det nu du har en mulighed for at finde en turleder og tage en snak med ham/hende om hvor turen kunne gå hen.

De fleste ture har en makstilmelding på 8 personer og lige nu er der stadig ledige pladser på de kommende torsdagsdyk - og de siger, at det er i næste uge at sommeren kommer, så måske var det nu, at du skulle komme i vandet og teste dragten!

Amfora 26 år

torsdag, 18. juni 2009

Så blev klubben 26 år og en lille fast skare fejrede det med grill og havheks på Amager Strandpark.

Selvom fremmødet var af beskedet omfang, var det lykkedes at stampe både dykkere og familie og børn op.

Og under en stadig mere truende himmel, kunne vi efter 2×30 minutter med fornøjelser i navlepieceringer og brystvorter samles rundt om grillen i læ af kassevognen, og fornøje os med lækkerier fra grillen, mens vi ønskede os selv og Amfora tillykke med fødselsdagen.

Fødselsdagsdyk 2009

mandag, 15. juni 2009

De lover godt vejr og vi lover super dykning og grill på stranden - så tilmeldingsfristen til fødselsdagsdykket anno 2009 er blevet forlænget til tirsdag kl. 12.00 - så alle kan nå at få meldt sig til.

Ta’ familie og børn med og mød og op og vær med til at fejre Amforas 26 år i dybet.

Dykkerholdet tager af sted fra klubben kl. 17.00, og ankomst ved Amager Strandpark må forventes omkring kl. 17.30. Her vil der så blive gjort klar til dyk, samt sat gang i grillen.

Selve dykket foregår ved møllerne udenfor Amager Strandpark, hvor der er et flot undervandsliv og hvis vi er heldige så der er mulighed for et godt strømdyk.

Grilning og madhygge starter omkring 19.30.

Folk skal selv tage deres kød med.  Der vil blive medbragt bestik, service og drikkevarer fra klubben. Derudover vil blive arrangeret noget salat og diverse til pølserne på grillen.

Hvis der er nogen som har lyst til at give et nap med til at arrangementet går godt, må de meget gerne melde sig til Jesper eller Rikke.

Tilmelding foregår på klubbens hjemmeside - der er seneste tilmelding i morgen tirsdag kl. 12.00.

Husk at angive om du skal være med til dykket, eller kun deltager i grillhyggen.

Foto fra sidste års arrangement

Torsdagsdyk 18.6 aflyst - vi skal jo fejre fødselsdag 17.6

onsdag, 10. juni 2009

Hey all,

Dykning to dage i træk er måske lige i overkanten med de tilmeldinger der pt. er til turene, så vi har simpelthen besluttet at sætte kræfterne ind på fødselsdagsdykket den 17.6…vi skulle jo gerne ha’ nogle ture som kan gennemføres…hvis da ellers også vejrguderne vil behandle os lidt pænere ;-)

Så pust støvet af grejet og fly til tastaturet og meld dig til den 17.6 :)

Strömstad 2009

tirsdag, 26. maj 2009

eller

De våde tørdragters tur

31 amforianer, både de dykkende, drikkende, golfende, medfølgende og børn tog turen til Strömstad i år.

Og det blev en rigtig hyggelig tur, hvor der, som Formanden selv sagde i sin lørdagstale; var plads til det hele.

Og der havde han helt ret, for plads til det hele, var lige hvad der var.

Der blev arrangeret 8 dyk på turen.

To om torsdagen fra “den fulde svensker”, tre om fredagen, heraf to fra “Saltø” i regnvejr (stedet kaldes også “Tom Blyfri” af nogen) og endelig et natdyk for de friske få. Om lørdagen tog vi til “Eriks Ø” hvor der også var plads til to dyk og endelig fik de morgenfriske et sidste dyk på den sidste dag - på et endnu unavnet givet sted - som ser lovende ud … og som jo kunne kaldes “dybet udfra den åbne dragt“… ;-)

Dykkene var af forskellig kvalitet, men der er ingen tvivl om at dem der holdt regnen ud om fredagen og dykkede ved Saltø fik den allerbedste dykning i år … Jeg kan huske, at da jeg dykkede stedet forrige år, så var det i min verden på højde med undervandslandskabet på Maldiverne … bare uden de fantastiske farver - og jeg fik fortalt at det stadig var lige så flot.

Udover landskabet så blev der spottet hummere, troldhummere og troldkrabber, taskekrabber, eramitkrebs, havkatte og mange forskellige fisk. De lykkelige natdykkere fik et dyk fyldt med morild og mysterier

Mens nogen dykkede, dyrkede andre spaen, golfen, shopping eller bare hygge derhjemme - og der blev begået mange bagværk ude i de små hytter, hvor både morgenbrød, kanelboller og pandekager - det sidste til hele flokken - blev tryllet frem.

Topdykkerne på turen var Jesper F og Alvin, der begge fik dykket igennem og fik dykket alle 8 dyk … vi siger ikke hvem der ramte bunden … men der var da nogen, der for X’ene gang kun tog tørdragten med, for at slæbe den frem og tilbage ;-)

Som den alternative overskrift siger, så var det også turen hvor ikke mindre end 4 våddragtsdykkere kunne hælde indtil flere liter vand ud af dragten. De fleste af de våde dykkere kunne takke sprængte manchetter for deres vandgang - og det lige før at klubben på sin næste tur er nødt til at have et lager af reservemanchetter, for at være helt perfekt.

Men når nøden er størst, er klubånden ligeledes stor, så da Frederik sprængte sine manchetter om fredagen blev der i hast kørt til den nærmeste by efter en ny forsyning og der blev koordineret lån af hårtørrer og kompetencer rundt om i hytterne og kombineret med en dåse peanuts til hjælps, fik han monteret nye manchetter og da de blev testet om søndagen var de heldigvis helt tætte.

Det blev dog et temmeligt vådt dyk alligevel, men dog kun for hans makker, som valgte at lukke den sidste bid af sin lynlås - i vandet!

På turen blev også den sidste CMAS** teoriprøve taget og nu har hele holdet bestået teorien og der mangler bare de sidste prøver, som vi forventer bliver gennemført her i den kommende tid, så vi har 7 nye CMAS** klar til nu, hvor kalenderen jo overstrømmes af dykkertilbud.

For Strömstad er jo om noget, startskudet til den nye sæsson - og hvis resten af sæssonen bliver som dette års Strömstadstur … ja, så har vi noget godt i vente.

[undervandsbillederne er venligst tyvstjålet fra Jürgens fotoalbum fra Strömstad 2008]

Pinsetur til Lillebælt

mandag, 27. april 2009

Har du lyst til at opleve en helt anden form for dykning end du plejer at opleve i Øresund og omegn, så vil turen den 31. maj gå til Lillebælt.

Rent praktisk vil der blive tale om to ture en weekend tur og en dagstur.

Turen I weekenden vil starte fredag den 29. maj, kl. 16.00 med afgang fra klubben til Jürgens’ sommerhus syd for Århus. Lørdag kører vi til Lillebælt og dykker og mødes med evt. 1-dags dykkere fra Amfora et sted ved Lillebælt.

Efter et par gode dyk i Lillebælt kører 1-dags dykkerne mod København og weekend-dykkerne mod Jürgens sommerhus.

For weekend-dykkerne vil der også være dykning søndag og mandag.

Turen er åben for alle certifikater.

Max. antal på weekend turen er 8 personer.

Anslået pris for weekend tur: DKK 750

Anslået pris for dagstur: DKK 250

Skriv venligst om du er dagsdykker eller weekenddykker i kommentar feltet ved tilmelding.