Årets Hven-tur er den tredie i rækken, og traditionen tro truede DMI op til turen med dårligt vejr, blæst og regn - og traditionen tro lå vi lige i udkanten af det hele og bortset fra en ordentligt skylle, da vi var ved at pakke sammen i Rungsted Havn, så var vejret med os.
Selvom er var noget vind mens vi sejlede frem og tilbage, så løjede vinden af om aften til dykket og det holdte tørt og var relativt stille resten af tiden - så alt i alt blev det en tur hvor vejret var i centrum på den positive måde.
Da vi (traditionen tro) var en smule lav på biler mødtes vi i klubben torsdag for at pakke grej. Og fredag blev båden hentet og kørt til Rungsted Havn, hvor de sidste stødte til og lidt over fem, kunne første hold sejles mod Hven, hvor vi i år havde besluttet os til at overnatte på campingpladsen.
På sådan en tur deles opgaverne ud. Det er noget af en logistisk opgave - men det ender altid godt og mens nogen står for aftens- og morgenmad og står nogle andre for at fikse frokost, og andre igen sørger for brændet - da ild og lejrbål jo er det der driver turlederen bag Hven-turen ;-)
Og også i år var opgaverne pænt fordelt og derfor var en aflysning i sidste øjeblik - fra hende der stod for tilbehøret til aftensmaden - en ny logistisk opgave. Men på trods af sygdom levede Elizabeth op til sit ansvar og det er første gang i Hven-turenes levetid, at tilbehøret til aftensmaden lige bliver håndleveret før afgang i havnen. Men sikken en ansvarsfølelse og en stor tak skal lyde fra alle på turen; vi nød både salaten og det hjemmebagte brød i stor stil og var superglade for at det hele blev overleveret klar til at spise.
Da første hold havde slået telte op og maden var klar, kom andet hold med udstyr og da maden var fortæret og mørket så småt begyndte at sænke sig, blev der gjort klart til natdykket. Der var 5 der skulle dykke og der blev derfor sat et 3-mands og et 2-mands hold, som under den stjerneklare himmel gjorde sig klart til et dyk blandt ål, torsk og fladfisk.
Dem der ikke dykkede hyggede sig ved lejrbålet, der i det medbragte bålfad blev transporteret ned på stranden. Der sad vi så og nød mørket, stjernerne og en kop kaffe eller blå cola. Det blev ikke til nogen irske kaffer, selvom vi både havde kaffen, whisky, farin og flødeskumspistol … for nogen havde glemt fløden til skummet….
Ved midnat gik de første i seng og lidt efter lidt blev pladserne omkring bålet forladt og luftmadrasser (for dem over 40) og liggeunderlag (for dem i 20′erne og 30′erne) blev taget i brug i teltene på campingpladsen. Og under den mørke nattehimmel og de mange stjerneskud, blev der sovet og samlet kræfter til den næste dag.
Omkring kl. otte var alle ude af teltene og en lækker morgenmad suppleret af Maltes friskplukkede brombær blev fortæret af alle. Og mens solen tog fart over os, blev holdet splittet i dykkere og vandrere og de førstnævnte gjorde sig klar til en tur i dybet og de andre til en gåtur rundt på øren.
Da der skulle otte mand (heraf en enkelt kvinde) i vandet blev vi smidt i som 3 tomands hold. Jeg dykkede sidst med René og selvom jeg flere gange har haft rigtig fine dyk her på nordsiden af Hven, så var dette dyk mest pænt uden at være prangende … men det kunne også skyldes, at jeg under hele dykket bøvlede med en maske der duggede og jeg derfor kun i brøkdele kunne se ordentligt.
Til gengæld havde jeg fornøjelsen af en fantastisk navigatør, der med en centimeters nøjagtighed fik os placeret ved broen, sådan at vi kunne ligge og kigge på bropillerne på det sidste minut af vores sikkerhedsstop. Vældigt, vældigt fint.
Efter dykningen blev der lavet frokost og i sol og kamp med hvepsene blev maden indtaget.
Og så var den tur egentligt slut og turen tilbage til Sjælland kunne påbegyndes.
Det var et noget bumpy ride hjemad - til gengæld fik ingen af os en to meter høj bølge ned over os … og det er jo ellers noget, der ser ud til at kunne vække gevaldig morskab - hos dem det ikke går ud over!
Hven-turen blev født som en ide om at lave en tur, lidt primitiv - med mulighed for bål, som amforianere havde lyst til at deltage i sammen med kæresten/familien. Og selvom vi i år flyttede på en campingplads, så synes jeg stadig at turen lever op til sit overordnede formål.
Vi var 10 afsted, heraf et enkelt barn og 3 ikke-dykkende kærester, og jeg synes at turen gav rum og plads til både dyk og hygge.
Læs også om turen på Jürgens blog